torsdag den 1. januar 2009

Tak for det gamle år

Og goddag til det nye.


Så er det slut... Året 2008.
På mange måder et turbulent år. Både på den ene og den anden måde.

Der har været både glæder og sorger. men det er vel sådan livet er? En blanding af glæder og sorger.
Noget vil man glemme, og noget vil man huske resten af livet.

Èn ting har jeg været glad for i 2008. Det er vennerne... De venner der har været der hele vejen igennem. De venner der har støttet når det har været svært. De venner der har gidet og orket at lytte. Gidet og orket at hjælpe, da tiden var svær. De venner der har sparket når det var nødvendigt.

Til de venner vil jeg gerne rette en tak. Tak fordi i var der da jeg havde allermest brug for det.

Jeg ved godt at jeg ikke har været alt for god til at holde kontakt her i den sidste del af 2008. Men jeg håber jeg bliver tilgivet, og at jeg kan gøre det bedre i 2009.

2009.
Hvad vil det år så bringe?
Jeg håber 2009 vil bringe glæde og fremgang til alle. Jeg håber livet vil blive let og lyst. Jeg håber livsglæden vil trives og vokse. Ja... Jeg håber året 2009 vil blive lige som I måtte ønske.

Tak for det gamle år. Håber vi snakkes meget mere ved i det nye år.

Knus til dem jeg holder af :-)

PS: Er livet ikke bare dejligt?

1 kommentar:

BareMig sagde ...

En raket jeg også tændte,
og mod stjernerne sendte...
Med tak for dit venskab i året der gik..
DU en kærlig plads i mit hjerte fik..
GODT NYTÅR!

KnuZ :-)