lørdag den 14. marts 2009

Ja. Han gjorde det igen...




Har været til Niels Hausgaard show. Igen igen igen...
Og igen i år gjorde han det. Satte hammeren lige på sømmet.

Nu er den her video godt nok ikke fra i år. Men.... Sangen.... Indholdet... Det er en af de RIGTIG gode han har lavet :-)

tirsdag den 3. marts 2009

Rødvins reform...



Så kom den.... Rødvins reformen...
Ikke helt så slem som den så ud til at være i første omgang. Men... Alligevel en rødvins reform.
Jeg må indrømme (selv om jeg nødig vil) at Pia og hendes slæng fik banket en lille smule mere social retfærdighed ind i den, end det oprindelige forslag lagde op til.

Her er lige lidt spredte tanker... Som de lige falder mig ind.

Der er bare mange ting jeg ikke lige fatter. Hvorfor skal boligejere med renteudgifter på over 100.000 kompenseres? Hvis ikke man har råd til den slags renteudgifter har man sat sig for hårdt fra starten.

Hvorfor er det et problem at man ikke kan indbetale MERE end 100.000 om året på en pensionsopsparing, uden at få skattefordelen ud af det. Har man råd til den slags indbetalinger, så har man sqi fordele nok i samfundet i forvejen.

Og... Jeg tror ikke et DYT på at udsigten til flere penge for ens arbejde, giver lyst til at arbejde mere. Nej... De penge bliver brugt til rødvin og ferie.

Og nu fatter jeg ikke hvorfor BOLIGEJERE skal have TILSKUD til håndværkerudgifter, hvis de forbedrer deres egen bolig. Hvad får lejerne så? Ikke noget.. Nej de skal bare være med til at finansiere boligejerne og værdistigningen, der følger med den slags forbedringer.

Egentlig fatter jeg ikke at ALLE partier lefler for boligejerne på den måde de gør. Eller jo. Det gør jeg... Der er flere ejere end lejere i Danmark. Så flere til at stemme på de partier der gør mest for boligejerne.
Men... Hvem er egentlig bedst stillet i vores samfund? Lejerne eller ejerne? Jeg spørger bare. Nå.. Hvem var det lige der talte om social retfærdighed?

Angående topskatten. Så kan jeg ikke se at vi skal sænke topskatten for at få udenlandske "eksperter" til at arbejde i Danmark. De skal i forvejen kun betale 25% i skat de første 3 år de er her. Og efter 3 år mener jeg det er fuldt rimeligt at de bidrager til samfundet som alle andre borgere i dette land. Og igen... De bredest skuldre må bære de største byrder, efter min mening.

Hvorfor skal vi egentlig have et rentefradrag? Når vi nu lige er ved det emne. Det har jeg egentlig aldrig fattet. Hvis man har råd til at købe noget, så har man vel også råd til SELV at betale renterne? Eller er jeg forkert på den? Hvorfor skal alle skatteydere være med til at finansiere nogle menneskers enorme rentefradrag?

Egentlig er den her "reform" jo ikke andet end en omlægning af skatten. Ingen har - som mange fejlagtig har troet - fået løfte om at de skulle få flere penge mellem hænderne. Nej.. Det er kun en omlægning, hvor ingen - næsten - tjener på det.

Men... Skulle vi endelig have en reform, hvorfor så ikke lave en ORDENTLIG reform. En fair og retfærdig reform. Men... Det er der sqi ikke nogen af de (undskyld udtrykket) vatpikke til politikere der tør......