søndag den 28. september 2008

Svampe



Hvor er der mange af dem i skoven lige nu.
Og hvor er jeg uvidende om hvilke der kan spises og hvilke der ikke kan.

Så jeg må nøjes med at nyde synet når jeg ser dem derude :-)
Lige som jeg nyder synet af de sene blomster.

tirsdag den 23. september 2008

Hjemme.....



Kom til at tænke på hvad det er jeg kan lide ved at bo heroppe nordpå.
Egentlig er der mange ting. Familie, venner, tæt på vandet og andre ting. Men... Vores landskab heroppe er nok noget af det mest forskelligartede man kan finde i Danmark.

Landskabet:

Frederikshavn ligger i et morænelandskab, der blev skabt af ismasserne i den seneste istid for 14.000 år siden. Syd for byen rejser Pikkerbakken og Øksnebjerg (95 meter over havet) sig med dybe smeltevandskløfter. Vest for Frederikshavn finder man et kuperet landskab med skove, enge, bakker (Kigud, 122 meter over havet), dale og agerland, og mod nord er landskabet fladt med strandenge, moser og agerland. Mod øst ligger øgruppen Hirsholmene og Deget i Kattegat.
Kører man mod Skagen finder man også Danmarks eneste vandreklit, samt en af de få ørkener man kan opleve så langt nordpå.


Så... Der er egentlig mange grunde til at jeg kan lide den her ende af landet, selv om det somme tider kan føles langt fra alting.... :-)

lørdag den 13. september 2008

Det er også efterår.



Hvad var det jeg skrev i går? Efteråret er over os....

Ja. Efteråret er nok over os, men det betyder ikke altid dårligt vejr.
Dagen i dag har været dejlig. Solrig og god, og slet ikke kold.
Her - sidst på eftermiddagen - kunne jeg ikke lade være med lige at smutte en tur i højden og se ud over vandet.

Himlen er blå... Spredte skyer kaster levende skygger ind over byen. Den lave sols lys er varm i farverne, og giver træerne en varm glød. Ja. Man kan stadig mærke solens varme, selv om den hænger lavt på himlen.

Sådan en dag er det dejligt bare at være til....

fredag den 12. september 2008

Efterår?



Jeg synes man kan mærke det...
Det er blevet køligere...
Dagene er blevet kortere...
Nu bliver det rigtig mørkt igen.

Det er ikke fordi jeg har noget imod efteråret eller vinteren. Men jeg synes bare ikke vi har haft sommer nok endnu. August var jo slet ikke så god en måned, som jeg havde håbet på.

Bevares... Vi kan da stadigvæk få dejlige dage. Også varme dage. Men... Det er altså ikke det samme som rigtige sommerdage, og aftenerne er ved at være korte.

Nå... Vi får vel se om det passer at weekenden skulle blive god. Ikke varm... Men bare god... Hvilket vel skal betyde at der ikke kommer regn :-)

Ja.. Efteråret er nok på vej.

onsdag den 10. september 2008

Endnu et.....



Ja.. I dag opsatte jeg så endnu et trådløst netværk.

Det er som om det pludselig er blevet supermoderne at undvære de der ledninger. Men... Det ER jo også nemt. Specielt da med en bærbar PC :-)

Nå. Det er nu sådan set også smart at man ikke behøver gå og falde i alle de ledninger :-)

tirsdag den 9. september 2008

Hugs



Somme tider har man bare lyst til at give et kram.

Det havde jeg i dag.

Så... Når jeg nu ikke kunne gøre det in natura, så sender jeg lige et den her vej....

Jeg nød "tiden" vi havde sammen, og ser absolut frem til næste gang.
(Og nej... Der er intet frækt i det)

God nat....

torsdag den 4. september 2008

Net - ledninger - trådløst



Alle de ledninger... Ja. De er der stadigvæk, trods wireless, trådløs eller hvad man nu kalder det.

Ja.. De er der... Ledningerne. For.. bag hvert trådløst net findes de ledninger stadigvæk. De ledninger der fører net, TV, radio og telefon hen til stedet hvor det hele bliver trådløst.

Jeg har den sidste tid opsat adskillige trådløse net. Men.... Jeg synes altså ikke at der er så mange ledninger, som jeg finder hos mig selv?

Gad vide om jeg nogensinde slipper af med ledningerne? :-)
Gad vide om det kommer før jeg lærer at begrænse mig? :-)

Gad vide.....?