onsdag den 20. august 2008

Earl Of Pembroke



Nogen husker måske at jeg tidligere har skrevet om mit "barndomshjem". Ellers kan indlæget læses her.
Jeg har nu gravet lidt mere i skibets historie. Både for at se hvor det kom fra og se hvad der senere er blevet af det.

Skibet er bygget i 1945 (1948) i Skåne i byen Pukavik, og fik navnet Orion. Det blev et af de sidste store tre-mastede skonnerter der nogensinde blev bygget. Skibet er på 174 BRT, 44 meter langt, 7,3 meter bredt og masterne ragede 28 meter til vejrs.

Skibet er bygget til handelsfart, hvilket det også blev brugt til helt frem til 1974, hvor det blev oplagt i Thisted. Det har fortrinsvis sejlet i de nordiske farvande, dog med afstikkere ud i europa, bl.a. til England.
På et tidspunkt i sin kariere blev skibet solgt til Danmark, hvor det sejlede under navnet Tullan. Det var i den periode skibet fungerede som mit barndomshjem.

Det stakkels skib lå så i Thisted, for lud og koldt vand, fra 1974 og lige indtil det i 1979 blev solgt til England, hvor det gennemgik en seks årig restaureringsperiode, og genopstod som Earl Of Pembroke.
Skibet har medvirket i mange film efterhånden, og fungerer også som udlejningsskib til forskellige arrangementer, samt deltager i diverse tall ships arrangementer rundt omkring i verden.


Underligt at tænke på at det er det samme skib som jeg husker. Eller... Det er det jo sådan set heller ikke, idet den jo - nu - er bragt nogenlunde tilbage til sit oprindelige udseende.

Forøvrigt kan den ses i levende live på YouTube. Endda i indtil flere klip.


Her var, som i dag, indgangen til skibets indre. Dengang så det bare noget anderledes ud.


Det er blevet flot... Mit barndomshjem, og jeg vil ønske at jeg engang får muligheden for at komme ombord. Men det kan jo være det kommer engang.

Ingen kommentarer: