Er det ikke det livet er? En lang rejse...
En rejse fra sted til sted... Fra alder til alder... Fra periode til periode...
Nogle mennesker følges vi kun med, fordi de tilfældigvis lige er det samme sted, på samme tidspunkt. Det er ikke nogen vi stopper op med.
Til andre tider møder vi mennesker, der kommer til at betyde noget for os, og derfor stopper vi op en tid. Står af... Holder pause. Somme tider meget længe og somme tider kun en periode.
Somme tider støder vi ind i de samme mennesker flere gange på den lange rejse. Så følges vi igen ad i en periode. Somme tider længe, og somme tider kun kort.
Somme tider finder vi ud af at vi er nødt til at rejse videre mod hver vores destination. Ikke altid fordi vi vil, men somme tider fordi vi er nødt til det, tvunget af omstændigheder vi ikke selv helt er herre over. Eller simpelthen fordi vi har slidt hinandens selskab op.
Så er det tid til at stemple klippekortet og komme videre.....
Hvor mange zoner var det nu det var?
Og mødes vi mon igen... Ved næste stop? Eller ved næste igen?
1 kommentar:
Jo det kan vist ikke beskrive bedre. Livet er en lang rejse, og heldigvis ved vi ikke, hvornår den rejse slutter.
Og måske kan en pause i livet, være lige så sundt, som en pause på jobbet, noget der gir’ en tid, til at slappe af, og måske tænke nogle ting igennem, så man igen kan fortsætte, med fornyet energi.
Tak fordi du stoppede op, og gad følges med mig. :-) Knus :-)
Send en kommentar