Kom til at tænke...
Tænke på de der ukendte farveløse...
Kender vi dem...? Egentlig ikke. Der er måske noget bekendt ved nogen af dem. Men... Kender vi dem rigtigt...? Nej... Det gør vi faktisk ikke.
Hvorfor...? Hvorfor kan de så ikke bare lade os være?
Hvorfor er de misundelige, mistroiske og jaloux på netop vores liv og vores tilværelse?
Hvad er det ved vores liv - her på den anden side af skellet - der gør os så interessante at de farveløse ikke kan, eller vil, lade os være?
De har gjort det før... De farveløse... Jagtet os...
De gør det igen nu... De farveløse... Jagter os...
Hvad er vi? Andet end mennesker og venner.
Venner... Der forsøger at holde sammen, trods alle odds.
Venner... Der deler lidt af vort liv med hinanden.
Nej... De farveløse må blive hvor de er. På deres side af skellet.
Om ikke andet, så til den dag hvor de får farverne tilbage.
Får empatien, medmenneskeligheden og forståelsen tilbage.
Indtil den dag må de blive på deres side af skellet.
Gad vide om de nogensinde bliver som os? Os på den anden side af skellet.
Bare nogle tanker... her... midt om natten... kun i selskab med en kold øl.
Dagen før vi igen skal opleve at tiden næsten går i stå.
2 kommentarer:
Jeg har tænkt lidt over dine 'farveløse venner'.... og ikke mindst deres liv....
Når man møder sådan nogle farveløse personer, der står der med deres farveløse masker, kan man jo se dem på to måder. Farveløse hvor de falder ind i hverdagen og ikke blive bemærket. Og farveløse hvor de skriger mod hverdagens farver.
Jeg tror at de farveløse, selv føler de falder ind i hverdagen. Uden at blive bemærket. De føler sig som farveløse, beskyttet af deres farveløse verden og tror ikke vi andre i vor farverige verden kan se dem. I vor farverige verden bliver de hurtigt spottet. De står der som farveløse monumenter med deres utryksløse ansigter.
De farveløse er sikkert nødt til at 'suge' farve fra vort ikke så farveløse liv. De gør det for ikke at forblive som uempatiske og uforstående overfor vor verden. De gør det for at kunne overleve i vor verden.
Hvor er det bare skammeligt, at noget så farverig som vort liv, skal 'suges tomt' for gnist og farver... blot fordi de farveløse ønsker det ...
På sin vis har jeg da ondt af de farveløse, der er nødt til at 'snylte' på andre, for at få indhold i tilværelsen ... ;o)
Knus Jane
Tak for en kommentar der virkelig kan få én til at tænke :-)
Send en kommentar