De er lige der...
Der... "på den anden side".
Der er mange af dem.
Langt de fleste er farveløse. Kun nogle ganske få har farver der fanger mit blik.
Mange bevæger sig planløst rundt.
Nogle er faldet. Enkelte rejser sig igen, for atter at falde.
Andre er faldet for altid.
Hvad vil de mig? De farveløse.
Kan jeg bruge dem? De farveløse.
Bliver jeg selv farveløs hvis jeg blander mig med dem?
Tør - og vil - jeg blande mig med dem?
Nej..... De må blive hvor de er.... De farveløse.
Græsset er grønnere.... her på "min" side.
Her på "Vores" græsplæne, hvor tiden næsten gik i stå.
2 kommentarer:
Disse mennesker virker meget hårde og kolde - næsten egoistiske - måske de har tabt noget ganske livgivende og vigtigt i deres liv?
Måske har deres liv ødelagt noget i deres sjæl - så de idag fremstår farveløse?
Hmmm... Synes da på en måde de "mennesker" godt kan sammenlignes med os levende. Vi har jo også perioder i vores liv, hvor der er fuld knald på farverne, og så kan der pludselig ske ting, som gør os total farveløse i en kortere eller længere periode, hvor efter man langsomt, begynder at få farven tilbage.
Send en kommentar