mandag den 27. juli 2009

En sommeraften


Så gik der lige lidt Niels Hausgaard i mig. Den der med at tankerne flyver når man ser noget i et glimt gennem et vindue :-)

Egentlig så jeg det nu ikke før jeg kom hjem, idet det var lyset i gaden og på husene, der var motivet. Men... I et lille vindue midt i billedet sad hun så... kvinden i aftenkjolen, med tallerkenen foran sig.

Hvad sidder hun der for? Med kød på tallerkenen, en brødkurv og vin i glasset. Er hun sammen med nogen? Eller sidder hun måske helt alene sådan en sen sommeraften. Skulle man måske have siddet overfor hende og skålet og nydt den gode mad? Kunne man have mødt hende tidligere på aftenen måske? Nej... Pjat... Men, når man nu er sulten, så kunne man da lige...

Hmmm... Så røg den tanke. For på et af de andre billeder havde hun pludselig fået selskab. Og det ser aldeles ikke ud til at de er kede af hinandens selskab.

Men igen... Mon de er gift? Sover børnene ovenpå, og vil de lige nyde et sent måltid når de nu har ferie?

Eller er de mon kærester? Kærester der taget langt væk for bare at nyde hinandens selskab.

Eller... Har de mon næsten lige mødt hinanden her... ude i det danske ferieland? Har måltidet måske trukket ud. netop fordi de har så meget at tale om, at fortælle.

Er de i det hele taget danske? Eller kommer de fra et fremmed land for at nyde "vores" sommer her?

Nå. Egentlig rager det jo ikke mig. Jeg var bare så heldig/uheldig at de pludselig fandtes på et par af mine aften/nat billeder. Og så kan man jo ikke lade være med lige at lade tankerne og fantasien løbe lidt.

Hygge i sommernatten. (Også til de to på billederne)

1 kommentar:

BareMig sagde ...

Hmmm... Typisk dig, du øjner enhver chance for mad :D

Tillykke med føds'dagen idag,så er det kun 7 år til du kan nyde dit otium ;-) Håber du får din livret, enten servereret, eller blir' inviteret ud :-)

God ferie :-)

KnuZ :-)